Sagen er lang, og bærer præg af offentlige myndigheders skurkagtige optræden og manglende vilje til at vedkende sig egne fejl.
Alle kneb er taget i brug.
Senest har Naturklagenævnet i sin ufattelige visdom klassificeret planteskolen som "landsbrugsejendom med stalddørssalg".

Noget kunne tyde på, at Gladsaxe kommune har en alvorlig finger med i spillet om det ulovligt opførte glashus.
Sagen startede med, at ejeren ansøgte om dispensation fra et totalt byggeforbud i den gældende lokalplan 92 fra 1995.
Teknik- og miljøudvalget vedtog at sende dispensationen i  4 ugers naboorientering.

Jeg fulgte sagen nøje i dagsordnerne og ventede på at modtage information om naboorienteringen, da jeg er medlem af den høringsberettigede lokalliste Gladsaxelisten.

Vi hørte imidlertid aldrig om naboorienteringen, og gik derfor ud fra, at der ikke længere var ønske om at realisere projektet.

Stor var derfor min overraskelse, da jeg på vej til arbejde så et kæmpe glashus skyde op midt i et fredet område, hvor den gældende lokalplan forbyder al yderligere bebyggelse.

Gladsaxelisten klagede til Naturklagenævnet, og i forbindelse med denne klage kom det frem, at Gladsaxe kommune havde "glemt" at udføre den naboorientering som Teknik- og Miljøudvalget havde besluttet.

Den 18. juni 1997 afholdt Fredningsnævnet møde om dispensation fra fredningen af Bagsværd Søpark. Der blev givet dispensation fra fredningen på betingelse af, at udsigten fra Bagsværdvej over Bagsværd Sø blev genskabt, selvom det måtte betyde massive træfældninger på planteskolen og i søparken (se kommunens eget notat om omfanget). Ingen af disse betingelser er siden blev opfyldt. Den omtalte plejeplan for Bagsværd Søpark, blev ikke tilvejebragt før end ti år senere.

Gladsaxe kommune var udmærket klar over, at en dispensation omgående ville blive påklaget til Naturklagenævnet, og at vi ville vinde sagen.
Efter at være blevet bekendt med byggeriets start klagede vi omgående til Naturklagenævnet.
Naturklagenævnet traf afgørelse om byggeriet 19. september 2000, og slog fast, at samtlige bestemmelser for området var tilsidesat. Gladsaxe kommune blev pålagt at lovliggøre byggeriet.

Byggeriet var bl.a. placeret forkert i forhold til søbeskyttelseslinien for Bagsværd Sø.
I sådanne sager har Naturklagenævnet hidtil haft den faste praksis, at man overhovedet ikke tillader byggeri søværts søbeskyttelseslinien.
I en sag fra Lyngby-Taarbæk Kommune forbød Naturklagenævnet kommunen at opføre byggeri ved Furesøen, selv om byggeriet overhovedet ikke var synligt fra søen.

Derfor blev en dispensation fra søbeskyttelseslinien påklaget til Naturklagenævnet.

Senest 17. juni 2002 har Naturklagenævnet truffet afgørelse om, at det 1600 m2 store glashus  kan bestå, selv om over halvdelen af byggeriet ligger for tæt på Bagsværd Sø, og selv om byggeriet er synlig fra søen (foto). Se ligeledes rod i planteskolen.
 

I sagen har der været overvejelser om ekspropriation af Aldershvile Planteskole; men på et borgermøde i april 2002 benægtede Gladsaxes borgmester Ole Andersen, at man havde overvejet sådanne muligheder. Stik i strid med oplysninger i dette dokument.

Sagen om lovliggørelse af glashuset har ligeledes medført, at Gladsaxe kommune har lavet ny lokalplan for området. Denne sag indebærer efter min opfattelse, at visse medlemmer af Gladsaxe byråd er inhabile, da de kan blive erstatningspligtige, hvis de i stedet for at lave en lovliggørende lokalplan kræver glashuset nedrevet.
Folketingets Ombudsmand har udtalt sig om inhabilitet i en lignende sag.

Gladsaxe kommune var i første omgang ikke i stand til at lave en lokalplan med et indhold, der ville lovliggøre glashuset. Det fik Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling i dette brev til Gladsaxe kommune at karakterisere lokalplanforslaget som "et useriøst forslag til en retlig lovliggørelse af forholdene på ejendommen".
Gladsaxe kommune lavede derefter et nyt forslag til lokalplan. Efter min opfattelse indeholder dette nye forslag bestemmelser, der er i strid med HUR's regionplan, og derfor ikke lovligt kan vedtages.

Trods indsigelser vedtog Gladsaxe Byråd den nye lovliggørende lokalplan 153.
Gladsaxelisten klagede til Naturklagenævnet, fordi lokalplanen strider mod Planlovens regler om detailhandel og regionplanens retningslinier for området. Regionplanen udlægger området til udelukkende rekreative formål.
Endelig mente vi, at der var tale om inhabilitet blandt medlemmer af Gladsaxe Byråd.

Naturklagenævnet traf 18. august 2003 afgørelse i sagen, og kom i den forbindelse til den konklusion, at planteskolen ikke er en normal detailhandelsforretning; men derimod en landbrugsejendom med stalddørssalg. En sådan virksomhed mener Naturklagenævnet ikke er omfattet Planlovens regler om detailhandel.
Læs klage og afgørelse.

Jeg har naturligvis forhørt mig i Landbrugsministeriet om en fortolkning af Landbrugslovens §§7 og 7a, som Naturklageænvnet henviser til. I ministeriet kunne man oplyse, at ejendomme, som er omfattet af loven, er defineret i lovens §2. Heraf fremgår det, at en ejendom skal være noteret i matriklen som landbrugsejendom for at være omfattet af lovens bestemmelser. Kort- og Matrikelstyrelsen og Tinglysningskontoret i Gladsaxe oplyste samstemmende, at Aldershvile Planteskole ikke er noteret i matriklen som landbrugsejendom.

Efter min opfattelse griber Naturklagenævnet argumenterne ud af den tomme luft. Det har Naturklagenævnet gjort tidligere, hvilket medførte alvorlig kritik fra Folketingets Ombudsmand (FOB 2000.272). Denne kritik har Naturklagenævnet tilsyneladende ikke taget alvorligt.

Gladsaxelisten har indbragt sagen for Folketingets Ombudsmand. Læs klagen her.

Folketingets Ombudsmand har 14. april 2005 udtalt kritik af Naturklagenævnets behandling af sagen, og bedt Naturklagenævnet om at genoptage sagen. Ombudsmanden udtaler:

Læs hele Ombudsmandens udtalelse  her.

I lokalplan 153 blev planteskolens detailhandelsareal fastlagt til 420 m2, og glashusets øvrige anvendelse belv fastlagt til "klimaskærm" for sarte planter, som ikke tåler frost. Gladsaxe kommune udtalte til Naturklagenævent, at man i forbindelse med en lovliggørende byggetilladelse ville afgrænse detailhandelsarealet.

Fra Naturklagenævnets afgørelse.

Her 2½ år efter lokalplanens vedtagelse er der stadig ikke sket lovliggørelse af detailhandelsarealet, som stadig udgør hele glashuset på 1600 m2. Gladsaxelisten har derfor bedt Statsamtet København om at pålægge Gladsaxe Byråd at lovliggøre forholdene i Aldershvile Planteskole. Læs henvendelse til Statsamtet København her.

Statsamtet København var ikke sen til at afvise sagen, og hjemviste den til Gladsaxe kommune. Brevet fra Statsamtet.

Gladsaxelisten skrev derfor denne e-mail til Statsamtet København

"Gladsaxelisten bad ved e-mail af 17. april 2005 Statsamtet København om at pålægge Gladsaxe kommune at iværksætte lovliggørelsen af Aldershvile Planteskole.
Gladsaxe kommune meddelte siden hen, at man ved besigtigelse havde konstateret en mindre overskridelse, som ville blive rettet.
På den baggrund meddelte Statsamtet København, at man ikke ville foretage sig yderligere i sagen.

Gladsaxelisten har herefter bedt Gladsaxe kommune om at gøre rede for beregningen af butiksarealet i Aldershvile Planteskole herunder, om beregningen er foretaget efter de retningslinier, som Miljøministeriet udsendte til landets kommuner 22. maj 1997. Gladsaxe kommune har med vedlagte brev af 26. maj 2005 bekræftet, at forannævnte retningslinier er fulgt ved beregningen af bruttoetagearealet til butiksformål.

Gladsaxelisten er ikke enig i Gladsaxe kommunes beregninger af butiksarealet, idet der fortsat er vores opfattelse, at hele glashuset er omfattet af Planlovens vide definition af begrebet butiksareal. Det fremgår således af Miljøministeriets forannævnte brev af 22. maj 1997, "at ved bruttoetageareal forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria m.v."
Det fremgår af vedlagte billeder, at hele glashuset bliver anvendt til butiksformål, og det fremgår af vedlagte kopi af byggetilladelsen, at Gladsaxe kommune kun har regnet kassearealet som butiksareal. Vi henviser endvidere til planteskolens hjemmeside, hvor man tydeligt kan se, at hele glashuset anvendes til butiksformål
På den baggrund skal vi hermed anmode Statsamtet København om at genoptage sagen om manglende lovliggørelse.

Det fremgår endvidere af byggetilladelsen, at Gladsaxe kommune har opgjort etagearealet til 607 m2 på trods af, at det bebyggede areal i følge byggetilladelsen udgør 1485 m2.
Det er Gladsaxelistens opfattelse, at eftersom hele glashuset anvendes til butiksformål, skal hele det bebyggede areal medregnes i etagearealet.

Gladsaxelisten skal ligeledes anmode Statsamtet København om at undersøge dette forhold.

Med venlig hilsen

Gladsaxelisten
v/ John Damm Sørensen"

Statsamtet København har herefter sendt dette brev, hvoraf det fremgår, at Gladsaxe kommune bliver bedt om at redegøre for butiksarealet i planteskolen.

Inden Gladsaxe Kommune svarede, blev Statsamtet opmærksom på, at Folketingets Ombudsmand havde bedt Naturklagenævnet om at genoptage behandlingen af vores klage. Statsamtet var ikke sen til at afvise at gå ind i sagen. Læs Statsamtets brev her

Naturklagenævnet meddelte 7. juni 2006, at nævnet alligevel ikke genoptager behandlingen af vores klage. Vi har derfor bedt Statsamtet København om et genoptage vores klage over Gladsaxe kommunes administration af lokalplan 153. Læs her

John Damm Sørensen
Gladsaxelisten
4498 6995

--------------------------------------------------------